Forretningsudvikling for kreative
Designandelen tilbyder sammen med Designskolen Kolding og IDEA Entrepreneurship Centre ”DesignIVÆRK” – et skræddersyet og forretningsorienteret udviklingsforløb målrettet designere og andre kreative. Er du iværksætter med en idé, eller har du allerede startet egen virksomhed, men ønsker mere business, råd og sparring, så er designIVÆRK lige noget til dig.
På DesignIVÆRK får du…
- Testet din idé, og du kommer ind til kernen af dit koncept og din virksomhed
- Masser af feedback fra kompetente vejledere, coaching og individuel sparring
- Læring på tværs og erfaringsudveksling fra etablerede virksomheder inden for branchen
- Adgang til et kreativt miljø og får udvidet dit faglige netværk
Workshops
DesignIVÆRK-forløbet er todelt og bygget op omkring 10 heldagsworkshops. Hver workshop består af både oplæg og konkret arbejde, altid med udgangspunkt i egen virksomhed, men sammen med de andre deltagere.
Alle workshops er bygget op omkring temaer, som andre designere og kreative virksomheder har defineret som udfordringer:
- Intro: Dig og din virksomhed – 29. februar 2012 (Spinderihallerne, Vejle)
- Test din idé / dit koncept – 8. marts 2012 (Spinderihallerne, Vejle)
- Test dit marked – 14. marts 2012 (Spinderihallerne)
- Salg og tilbud – 21. marts 2012 (Spinderihallerne)
- Kroner og øre (produkt vs. serviceydelse) – 28. marts 2012 (Spinderihallerne, Vejle)
- Design af forretningsmodel – 11. april 2012 (Spinderihallerne)
- Idéudvikling, målsætning og designkritik – 18. april 2012 (House of Design, Kolding)
- Formidling og præsentationsteknik – 25. april 2012 (House of Design)
- Take-off – 2. maj 2012 (Spinderihallerne)
- Opsamling og netværk – 9. maj 2012 (Spinderihallerne)
Yderligere information om hver workshop finder du i PROGRAMMET FORÅR 2012 (downloader pdf)
Take-off
Hvert forløb afsluttes med en take-off, hvor du har mulighed for at præsentere foran et panel og få endnu mere feedback.
Tilmelding
Tilmelding foregår ved, at du tilmelder dig Designandelen, udfylder en motiveret tilmelding og udfylder kontaktbogen, så vi kan lære dig lidt bedre at kende. Skemaer og erklæringer vedr. tilmelding til Designandelen sendes retur til os senest ved kursusstart, og så er du tilmeldt.
Det er gratis at deltage på forløbet - dog koster forplejning til de 10 workshops i alt 600 kr.
Hvis du er på dagpenge, kan du deltage på kurset samtidig med, at du modtager dagpenge. Kurset overstiger ikke 20 timers undervisning om ugen i gennemsnit og er dermed ikke et heltidsundervisningstilbud.
Hvornår kan jeg starte?
Forløbene starter to gange om året. Du kan vælge imellem februar-maj eller september-december, der er ikke mulighed for at deltage på et allerede igangværende forløb.
Næste gang: tid, sted og pris
Start: sept. 2012 (foreløbig)
Varighed: 10 uger. Heldagsworkshop hver onsdag.
Sted: Både i Vejle og Kolding
Pris: Forplejning 600 kr. (10 dage). Alle øvrige udgifter til undervisere, materialer og lokaler dækkes af Designandelen.
Du er altid velkommen til at fortælle om DesignIVÆRK til andre i dit netværk.
Spørgsmål samt tilmelding efterår 2012
Hvis du er interesseret og vil høre mere om efterårsforløbet 2012, er du velkommen til at kontakte projektleder Majbritt Chambers.
Kontakt
Majbritt Chambers
Projektleder
majbritt(at)designandelen.dk
+45 3057 6612







